Nyheder18. august 2011

TV-vært jagtet af rasende nabo

Deadline-værten Nikolaj Sommer blev forsøgt påkørt for øjnene af kæresten, Line Gertsen fra TV-avisen
Det ellers så populære DR-par har tilsyneladende gjort sig godt uvenner med nogen i nabolaget
Det ellers så populære DR-par har tilsyneladende gjort sig godt uvenner med nogen i nabolaget
 Foto: All Over

Nabokrig kan være en beskidt affære, og det kan DR-værterne Nikolaj Sommer og Line Gertsen nu skrive under på.

Midt i morgenens farvel-ritualer kom en bil pludselig kørende mod det ellers så populære tv-par:

- Jeg har lige sat min datter ind i bilen og vil kysse min kæreste en god dag, da jeg ser han kommer kørende. Han kører ikke hurtigt, men direkte imod mig, og da jeg kan se, at han ikke stopper - springer jeg i sidste øjeblik til side, fortæller Nikolaj Sommer om episoden til BT.dk

Angiveligt bunder angrebet i stridigheder med de gamle beboere og de nye tilflyttere i andelsboligforeningen, hvor Sommer og Gertsen de seneste år har haft fælles adresse:

- Siden Nikolaj flyttede ind herude, har han teet sig som en enevældig konge, der bare er ude på at ændre tingene, så de passer ind i hans univers. Efterhånden føler jeg, at det har udviklet sig til en sand klassekamp mellem den nytilflyttede overklasse - ikke mindst repræsenteret ved Line og Nikolaj, der forsøger at erobre støtter blandt de svageste og ældre herude, mod os, der skabte stedet, har en beboer i kvarteret i den Københavnske sydhavn tidligere fortalt til Ekstra Bladet

Sponsoreret indhold