Nyheder23. juli 2022

TV-vært går viralt: Klimakommentarer sammenlignes med populær Netflix-scene

Den britiske nyhedsvært er kommet i gevaldig modvind, efter hun forsøgte at nedtone en eksperts dystre advarsler om stigende temperaturer og klimakatastrofer
Husk lige sommerhumøret. TV-værten Ben Turner gav ikke meget for ekspertens dystre udsigter
Husk lige sommerhumøret. TV-værten Ben Turner gav ikke meget for ekspertens dystre udsigter
 Foto: YouTube, GBN News

Man skal efterhånden ikke være uddannet meteorolog for at kunne få øje på det ekstreme vejr, der rammer dele af verden denne sommer.

I Storbritannien har de sat en trist varmerekord, mens andre store dele af Europa er ramt af hedebølge, som også har ført til skovbrande i Portugal og Tyrkiet.

En nyhedsvært, Bev Turner, får nu røg for sine kommentarer under et interview med meteorologen John Hammond om den verserende hedebølge i Storbritannien.

Let lige stemningen

Faktisk bliver hun af internettet sammenlignet direkte med karakteren i Netflix-hittet ”Don’t Look Up” – nyhedsvært spillet af Cate Blanchett med kæmpe tandpastasmil.

I Netflix-filmen "Don't Look Up" spiller Cate Blanchett den joviale vært, der får at vide i øret, at hun skal passe på den gode stemning, mens de to hovedroller forsøger at advare hele verden om en nært forestående katastrofe
I Netflix-filmen "Don't Look Up" spiller Cate Blanchett den joviale vært, der får at vide i øret, at hun skal passe på den gode stemning, mens de to hovedroller forsøger at advare hele verden om en nært forestående katastrofe
 Foto: Netflix, YouTube

I Netflix-filmen fra årsskiftet sidste år får hun besøg af Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrences karakterer – to forskere, der forsøger at advare resten af jordens befolkning om en ødelæggende meteor – og selvom deres budskab er dystert, så forsøger hun og medværten at lette stemningen.

Nu udspiller stort set samme scene sig i virkelighedens verden.

– Se, John. Du er selv ude og nyde solen lige nu. Det er ikke for varmt, er det?

Han medgiver herefter, at vejret var mildere denne dag. Men så påpegede han dog:

– Det vil blive potentielt dødeligt vejr om et par dage. Det vil komme til at vare i kort tid, men det kommer til at være brutalt.

I klippet, der nu går viralt, kan man derefter høre værten afbryde meteorologen.

– Jeg ved ikke, hvad der sker med jer meteorologer, men I er er så sort-seende, og I varsler konstant undergang. Hver gang jeg tænder for tv’er, er der en, der siger, at ”der vil være tonsvis af ulykker”.

– Men har vi ikke altid haft varmt vejr, John? Var sommeren i ’76 ikke lige så varm som denne?

John Hammond holder fast, og svarer hende:

– Øh, nej. Vi ser flere og flere rekorder, og det er oftere mere og mere alvorligt. Så ja, der var en usædvanlig begivenhed for 40 år siden, men hedebølgerne bliver mere ekstreme, og vi bør ikke tage let på, at flere vil miste livet på grund af varmen.

Selv har Bev Turner også reageret på sammenligningen mellem hendes bemærkninger og Netflix-scenen.

Her kalder hun stadig de potentielt dødelige rekordtemperaturer for en ”varmehype”.

Sponsoreret indhold