Nyheder22. marts 2016

Terror: TV 2-vært brød grædende sammen på direkte TV

Karen-Helene Hjorth forlod pludselig studiet, da hun skulle fortælle om terrorangrebet i Bruxelles
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/karen-helene_hjorth_pg.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Den erfarne TV 2 News-vært Karen-Helene Hjorth brød ud i gråd og måtte undskylde, da hun var på skærmen for at fortælle om terrorangrebet i Bruxelles.

- Undskyld, nåede hun lige at sige, inden produceren fik klippet for til selve nyhedsindslaget, skriver Ekstra Bladet.

Efter nyhedsindslaget var den kvindelige vært ikke i studiet, men hun kom tilbage efter at have sundet sig i 10 minutter.

Karen-Helene Hjort har en lang karriere bag sig på TV 2. Både TV 2/Bornholm lokalstationen Set og Sket samt Nyhederne har haft nytte af den kønne vært.

I de senere år har Karen-Helene primært fungeret som vært på aftenfladen på TV 2 News.

Angrebene i Bruxelles Zaventem-lufthavn begyndte tirsdag morgen, da ukendte gerningsmænd angiveligt detonerede to selvmordsbomber nær American Airlines-check-in-området. Eksplosionerne har ifølge flere medier kostet mindst 13 mennesker livet, mens endnu flere er alvorligt kvæstet.

Ifølge Daily Mail har vidner beskrevet, hvordan der blev råbt arabiske ord, inden bomberne sprang. Der skulle også være blevet affyret skud i den travle lufthavn. Flere vidner har også beskrevet, at de så mænd med store veste i området, inden bomberne sprang.

Kort efter angrebet mod lufthavnen blev flere metrostationer i byen angiveligt også ramt af bombeangreb. Der skulle eftersigende være tale om metrostationen Maalbeek, hvor lokale medier beskriver, at en bombe raserede området omkring klokken klokken 8.30.

Ifølge lokale medier er mindst 20 dræbt i det angreb.

I alt er der indtil videre bekræftet 34 døde og 136 kvæstede.

Angrebet tirsdag morgen var et selvmordsangreb, oplyser Belgiens statslige tv-station RTBF.

Sponsoreret indhold