Nyheder19. november 2014

TV 2 tilbyder job til Tom Kristensen

Racerkøreren behøver ikke at frygte kedsomheden, nu hvor han har kørt bilen i garage for sidste gang
Af af
Chef for TV 2 Sporten, Frederik Lauesen
Chef for TV 2 Sporten, Frederik Lauesen
 th.



Efter 30 år i motorsport har Le Mans-legenden Tom Kristensen valgt at stoppe karrieren. Nu skal han være ambassadør for Audi, men også TV 2 Sporten er klar med et jobtilbud til den ni dobbelte vinder af 24 timers løbet.

LÆS OGSÅ: Danmarks største racerkører stopper karrieren

- Der er ikke noget vi hellere vil, end at have Tom Kristensen med til vores Le Mans-dækning. Han har en stående invitation fra min side til at blive ekspert eller hvad han ellers kunne tænke sig for TV 2 Sporten. Men der er nok rigtig mange, der trækker i ham. Han er jo mr. Le Mans, siger chef for TV 2 Sporten, Frederik Lauesen, til SE og HØR.

TV 2 har rettighederne til at sende Le Mans. Et løb uden Tom Kristensen vil kunne mærkes på seertallene, mener sportschefen.

- Tom Kristensen er en af de allerstørste idrætsprofiler, vi nogensinde har haft. Det er selvfølgelig ærgerligt for TV 2 og resten af sportsglade Danmark, at Tom Kristensen ikke skal køre længere. Det vil formentlig komme til at betyde noget for seertallene, at Tom Kristensen ikke stiller op til Le Mans 2015, siger Frederik Lauesen.

LÆS OGSÅ: Se det sjove billede: Når Tom Kristensen ikke kører bil, laver han sjov

TV-kanalen har dog ikke tænkt sig at skrue ned for dækningen på grund af karrierestoppet.

- Der er ingen grund til at skrue ned, fordi Tom K ikke er med. Man kan nærmest sige tværtimod. Det kan godt være, vi skal gøre endnu mere ud af det i forhold til at skabe interesse om nogle af de andre dygtige, danske kørere, der er med, lyder det fra sportschefen.

Le Mans 2015 køres 13.-14. juni .

Sponsoreret indhold