Nyheder22. januar 2024

TV 2 melder ud: Snigpremiere udfases på TV 2 Play

Hvis du har nydt godt af at se forud flow-tv, er der dårlige nyheder på vej. Det skal nemlig være slut i fremtiden
Når "Badehotellet i marts får premiere kan det muligvis være med et nyt tiltag fra TV 2. TV 2 Play vil nemlig udfase muligheden for at snigpremiere-afsnit, hvor man kan se forud.
Når "Badehotellet i marts får premiere kan det muligvis være med et nyt tiltag fra TV 2. TV 2 Play vil nemlig udfase muligheden for at snigpremiere-afsnit, hvor man kan se forud.
 Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

LÆS OGSÅ: Ikonisk ”Sex and the City”-outfit solgt for over 300.000 kroner

Vægtskålen er dag for dag blevet tippet over mod streaming.

Seerne er blevet vilde med streamingtjenester, hvor man bare kan sætte ”Paradise Hotel”, ”Badehotellet” eller et tredje program på, når man har lyst i stedet for at være afhængig af en tv-guide.

Men det skal ikke længere være muligt på helt samme måde på TV 2 Play, hvilket altså vil få konsekvenser, hvis man har fulgt med i for eksempel ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.

Det afslører TV 2 over for mediet MereMobil.dk.

Ifølge mediet er TV 2’s plan nemlig at udfase snigpremieren.

Er du derfor en af dem som bare ikke kan vente med at se næste afsnit af en serie, vil nyheden fra TV 2 ikke skabe glæde.

For i fremtiden vil det altså være slut med at se næste episode af en serie, når den aktuelle episode er blevet sendt på flow-tv.

Planen for TV 2 Play er i stedet, at den aktuelle episode fremover vil blive udgivet om morgenen, hvis den har premiere på flow-tv samme dag.

Hvorfor TV 2 har planer om at indføre ændringen på TV 2 Play melder historien ikke noget om.

Der er endnu ikke sat dato for, hvornår snigpremieren ikke længere vil være en del af TV 2 Play på TV 2 produktioner.

Sponsoreret indhold