Difs nye hit: Turnerer rundt som kok

René Dif har sunget sit sidste vers. Nu kører han rundt på de danske landeveje og sælger burgere Foto: Kaspar Wenstrup)

René Dif har sunget sit sidste vers. Nu kører han rundt på de danske landeveje og sælger burgere Foto: Kaspar Wenstrup)

Kaspar Wenstrup

Der er i bogstaveligste forstand gang i hjulene hos René Dif, der har lagt mikrofonen helt på hylden til fordel for forklæde og grydeske.

Efter at han i foråret vandt ”Masterchef – mig og min kok”, har han købt og designet en madbil, som han kører landet rundt i og sælger mad fra. Han skal blandt andet på Roskilde Festival, Vig Festival og Skanderborg Festival.

Der skal langes nogle burgere over disken, hvis Difs drøm om at åbne en madvogn i alle store danske byer skal gå i opfyldelse (Foto: Kaspar Wenstrup)

Der skal langes nogle burgere over disken, hvis Difs drøm om at åbne en madvogn i alle store danske byer skal gå i opfyldelse (Foto: Kaspar Wenstrup)

Man finder den 47-årige iværksætter alle andre steder end bag rattet på den iøjnefaldende vogn.

I marts mistede han nemlig sit kørekort, efter at han drønede alt for stærkt rundt i sin Opel.

Så nu er det hans gudsøn Jonas, der trykker på speederen i det rullende køkken – indtil videre.

– Jeg glæder mig til august, hvor jeg får mit kørekort tilbage, griner René.

Dif har mistet sit kørekort. Derfor har han hyret sin gudsøn Jonas (t.v.) som chauffør og hjælper, mens Stewen, der er uddannet kok, også er blevet ansat i det mobile køkken. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Dif har mistet sit kørekort. Derfor har han hyret sin gudsøn Jonas (t.v.) som chauffør og hjælper, mens Stewen, der er uddannet kok, også er blevet ansat i det mobile køkken. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Vognen har været på gaden i en lille måned, og Dif har fået en flyvende start.

– Det er gået over al forventning, smiler René Dif, der selv står bag komfuret i den blå bil, hvor han langer burgere og chili con carne over disken.

– Jeg knokler, men det er sjovt, siger Aqua-stjernen, der starter dagen med at handle råvarer i Inco fra morgenstunden og slutter hjemme i sit eget køkken, hvor han rører mayonnaise til dagen efter midt om natten.

– Det er vigtigt for mig, at jeg har lavet det selv, og at det smager, som jeg vil have det, forklarer han.

– I begyndelsen bagte jeg også selv boller, men det måtte jeg droppe – jeg har altså kun en almindelig ovn, og der kan man ikke bage 1500 boller, griner han.

Den pensionerede popstjerne begynder altid dagen i vognen med at sætte en ordentlig skudefuld chili con carne over (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den pensionerede popstjerne begynder altid dagen i vognen med at sætte en ordentlig skudefuld chili con carne over (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ambitionerne er store for Aquamandens nye projekt.

– Drømmen er en Dif Foodtruck i alle store byer i Danmark.

Indtil videre har han dog kun en, mens han forhandler prisen på endnu en vogn magen til. Den tidligere mangemillionær vil dog ikke ud med, hvor meget det rullende køkken har stået ham i.

– Den er dyr, siger han bare.

Det rullende køkken er bestilt i udlandet og designet af René Dif himself (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det rullende køkken er bestilt i udlandet og designet af René Dif himself (Foto: Kaspar Wenstrup)

Selv om musikkarrieren er lagt på køl, er og bliver Dif en underholdningsmand.

– Jeg har en megafon, som jeg råber lidt ad folk i – jeg kan jo ikke lade være, griner han.

– Der skal være plads til det hele. Hvis folk vil have en autograf eller et billede, få de også det, smiler han.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close