Nyheder16. januar 2022

Trykbølger fra vulkanudbrud i Tonga måles i Danmark

Der lyder i weekenden advarsler om tsunamier i flere lande, herunder New Zealand, Chile, Australien og Japan. Ifølge DMI er trykbølgerne fra udbruddet mulige at måle i Danmark.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220116-062800-4-1920x903we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Efter et vulkanudbrud i Tonga – der ligger omkring 2000 kilometer nordøst for New Zealand - er der blevet sendt alvorlige tsunamiadvarsler ud i en række lande.

De newzealandske myndigheder opfordrer folk til at holde sig væk fra havet og kystområderne. Der er indtil videre ingen grund til at foretage evakueringer, lyder det.

Derudover har vulkanudbruddet ført til tsunamiadvarsler i Fiji, Vanuatu, Chile, Samoa, Australien, Japan, Hawaii og Alaska i USA, og i Japan er omkring 230.000 mennesker blevet rådet til at evakuere på tværs af otte præfekturer på grund af risikoen for en tsunami.

Bølger på omkring en meter nåede til den sydvestlige del af Japan tidligt søndag morgen.

Det er vanskeligt at følge med i udviklingen omkring Tonga, da en stor askesky efter udbruddet har gjort himlen mørk, samt afskåret området fra omverdenen og afbrudt mulighederne for kommunikation.

Skal man prøve at forstå, hvor kraftfuldt sådan et udbrud og efterfølgende flodbølge er, så kan det være en god idé at kaste et blik på for eksempel DMI’s twitterprofil søndag morgen.

- Voldsomt vulkanudbrud nær Tonga i Polynesien sender trykbølge hele vejen rundt om jorden Omkring kl. 20.00 lørdag aften nåede trykbølgen Danmark og kunne registreres på DMI´s målestationer, skriver de i den fascinerende opdatering.

Den newzealandske premierminister, Jacinda Ardern kalder vulkanudbruddet for enormt bekymrende.

Sponsoreret indhold