Nyheder4. august 2023

Trump nægter sig skyldig i sag om fjernelse af hemmelige papirer

Donald Trump erklærer sig stadig ikkeskyldig, efter han blev blev forelagt nye anklager i sag om hemmelige dokumenter
Donald Trump har ifølge ham selv sit på det rene i en sag om fjernelse af hemmelige papirer.
Donald Trump har ifølge ham selv sit på det rene i en sag om fjernelse af hemmelige papirer.
 Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

USA's tidligere præsident Donald Trump erklærede sig fredag ikke skyldig, da han blev forelagt nye anklager i forbindelse med en sag om fjernelse af klassificerede dokumenter fra Det Hvide Hus.

Det viser et retligt referat af et retsmøde, hvor anklagerne blev skærpet mod Trump i forbindelse med ekspræsidentens håndtering af klassificerede dokumenter på sin ejendom Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida.

Der er nu 40 anklagepunkter mod Trump i sagen, efter at der tidligere har været 37.

To af Trumps ansatte, Walt Nauta og Carlos De Oliveira, er også tiltalt i sagen.

Trump anklages blandt andet for at have forsøgt at slette sikkerhedsmæssige videooptagelser, for at have fremsat usande udtalelser til FBI og for at tilbageholde et dokument med hemmelige oplysninger om det nationale forsvar.

Torsdag fløj Trump til Washington D.C. i forbindelse med en anden retssag. Her erklærede han sig ikke skyldig i forsøg på at omstøde resultatet af præsidentvalget i USA i 2020.

Konkret nægtede han sig skyldig i fire forhold:

At lave en sammensværgelse med det formål at bedrage USA, at lave en sammensværgelse for at forhindre en officiel proces, hindring af og forsøg på at hindre en officiel proces og at lave en sammensværgelse mod retten til at stemme og at få sin stemme optalt.

Sagen er den hidtil mest graverende mod den 77-årige tidligere præsident.

Hvis Trump kendes skyldig i de fire tiltalepunkter, kan han risikere at skulle tilbringe 55 år bag tremmer. Det skyldes, at tiltalepunkternes maksimale straffe strækker sig fra fem til 20 år.

Dommeren Moxila Upadhyaya har sat det næste retsmøde i sagen til den 28. august.

/>



Sponsoreret indhold