Annonce
Nyheder7 timer siden (opd. 3 timer siden)

Trump advarer EU efter bøde til Musks X

Donald Trump har svært ved at gennemskue, hvad EU ligger til grund for sidste uges bøde på 120 millioner euro
Af: Ritzau
Donald Trump kan ikke forstå, hvorfor EU-kommissionen har udstukket en bøde til den sociale medieplatform X. - Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Donald Trump kan ikke forstå, hvorfor EU-kommissionen har udstukket en bøde til den sociale medieplatform X. - Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce

USA's præsident, Donald Trump, ser kritisk på en EU-bøde på 120 millioner euro til den sociale medieplatform X.

Trump har svært ved at se, hvordan EU-Kommissionen kan retfærdiggøre bøden til det amerikanske techfirma. Den blev givet for brud på EU's regler om gennemsigtighed.

- Europa er på vej i nogle dårlige retninger, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Jeg kan ikke forstå, hvordan de kan gøre det.

Præsidenten oplyser, at han forventer at blive orienteret nærmere om bøden senere mandag. Samtidig kommer han med en advarsel til EU.

- Europa skal passe meget på, siger Trump.

USA's præsident uddyber ikke sin trussel, så det er uklart, hvad EU skal passe på.

Annonce

Trump fortæller videre, at han ikke har vendt sagen med ejeren af X, techmilliardæren Elon Musk, der har betegnet bøden som "bullshit".

EU offentliggjorde bøden på 120 millioner euro, svarende til 900 millioner kroner, fredag.

Fra amerikansk side blev EU straks beskyldt for at udøve censur.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, sagde, at bøden ikke blot var "et angreb på X, men et angreb på alle amerikanske teknologiplatforme og det amerikanske folk", som udenlandske regeringer står bag.

Annonce

Henna Virkkunen, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, afviste fredag, at der er tale om europæisk censur.

- Denne beslutning handler om X' gennemsigtighed og har intet at gøre med censur, sagde hun.

EU er utilfreds med det "vildledende design", som ifølge EU kendetegner en særlig mærkning i form af et blåt flueben på X.

Annonce

Det blå flueben indikerer, at en X-bruger er "verificeret".

Tidligere var det forbeholdt offentlige personer og virksomheder, men i dag kan alle brugere få det blå flueben mod betaling.

Verificeringssystemet blev ændret, efter at Elon Musk købte X - som dengang hed Twitter - i 2022.

Annonce

Sponsoreret indhold