Nyheder23. april 2015

Trist Robert Hansen: Min søn blev lidt bange for mig

Skuespilleren har haft besøg af sin søn Herman
Af af
Trist Robert Hansen fra sygesengen kunne torsdag fortælle, at hans søn blev lidt bange for at se ham
Trist Robert Hansen fra sygesengen kunne torsdag fortælle, at hans søn blev lidt bange for at se ham
 Foto: Mikael Rieck og Facebook/Robert Hansen



Robert Hansen er stadig indlagt på Rigshospitalet efter den omfattende og livreddende operation i hjertet, som den 35-årige skuespiller gennemgik i sidste uge. Og selvom han er ovenud lykkelig for at være i live, er der stadig masser af elendighed at spore hos den normalt så humoristiske skuespiller.

Onsdag havde ’Kærlighed ved første hik’-skuespilleren nemlig besøg af sin søn Herman – og besøget gik desværre ikke, som Robert Hansen havde håbet på:

LÆS OGSÅ: Robert Hansen afslører: Så vild var min operation

- Sikke en fest her på Riget..:)) Måske skulle jeg lige sprøjte lidt hårlak i øjnene på mig selv for at toppe den ellers så fede stemning.. Sorry mit dårlige humør men min søn har lige været her og han blev sgu lidt bange for sin far...:((( Som iøvrigt heller ikke kan løfte ham op mere..., skriver Robert Hansen på sin Instagram-profil og tilføjer:

Sikke en fest her på Riget..:)) Måske skulle jeg lige sprøjte lidt hårlak i øjnene på mig selv for at toppe den ellers så fede stemning.. Sorry mit dårlige humør men min søn har lige været her og han blev sgu lidt bange for sin far...:((( Som iøvrigt heller ikke kan løfte ham op mere... Der må snart komme noget positivt på banen.. Øv jeg har det elendigt.

A photo posted by Robert Hansen (@roberthansen0) on Apr 22, 2015 at 11:17am PDT






- Der må snart komme noget positivt på banen.. Øv jeg har det elendigt, skriver skuespilleren.

Det var natten til den 15. april, at Robert Hansen gennemgik en otte timer lang operation i hjertet. Inden da havde Robert Hansen været i fuld gang med opførelsen af ’Dirty Dancing'-musicalen i Tivolis Koncertsal – lige som så mange aftenener forinden. Men noget var ikke, som det skulle være denne tirsdag aften. Robert Hansen følte sig sløj og utilpas.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen: Jeg troede, det var halsbetændelse

Selv troede den 35-årige skuespiller, at det skrantende helbred skyldtes en halsbetændelse. Men det stod langt værre til med ham – og heldigvis kunne kollegerne se dette. Derfor blev han i al hast kørt på hospitalet, hvor lægerne altså konstaterede, at halsbetændelsen i stedet var en livsfarlig flænge på hovedpulsåren.

Han kom straks på operationsbordet, hvor kirurgerne brugte otte timer på at reparere flængen – og søndag den 19. april afslørede den populære skuespiller præcis, hvor alvorlig det var. Han fortalte således sine mange fans på Facebook og Instagram, at lægerne havde lagt ham i kunstigt koma, hvorefter de havde taget hans hjerte ud for at reparere flængen.

Nu venter der skuespilleren en længere sygemelding.

Imens har skuespilleren Sigurd Le Dous, som flere måske kender fra ”Badehotellet”, overtaget hans rolle i ’Dirty Dancing’.


Sponsoreret indhold