Nyheder8. november 2022

Trist nyt: WeShare lukker

Fra den 1. februar vil det være slut med at dele udgifter gennem appen WeShare
weshare
WeShare lukker fra den 1. februar 2023.
 Foto: Ritzau Scanpix

Hvis du er flittig bruger af den smarte udlægsapp WeShare, så er der dårligt nyt.

MobilePay, som står bag den populære app, har nemlig netop meldt ud, at WeShare lukker.

Det oplyser de på deres hjemmeside (link fjernet).

Forklaringen skal findes i økonomiske årsager, da "WeShare" er bygget på en anden platform end MobilePay, som er for dyr at vedligeholde.

'Samtidig vil det også være en for stor investering for os at flytte WeShare over på samme platform som MobilePay, og derfor har vi besluttet at lukke WeShare,' lyder det på hjemmesiden.

WeShare lukker fra den 1. februar 2023, men har man et uafsluttet regnskab, når appen er lukket ned, vil man kunne eksportere sin WeShare-data via MobilePay-appen frem til den 1. maj 2023.

Appen, der blev rullet ud tilbage i 2016, har til formål at gøre det nemmere for danskerne at lave regnskaber og splitte udgifter i grupper.

Sponsoreret indhold