Nyheder23. januar 2009

Trine Michelsen: Tid til farvel

Frederiksberg Kirke bliver fyldt med den tidligere model og skuespillers nærmeste venner og familie
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/trine-og-kirke-jpg.jpg

Trine Michelsen, som døde natten til lørdag den 17. januar af kræft, bliver bisat i dag, fredag, klokken 13.00 fra Frederiksberg Kirke.

Blandt de første gæster var Trines far Ole Michelsen og Peter Frödin, som skal synge ved Trines kiste. Ole Michelsen har valgt at lade præsten sige det, der skal siges i kirken.

- Jeg vil ikke selv sige ord, men i stedet lade præsten Søren Sievers være mit talerør. Han er en meget sød og varm mand. Jeg kender ham vældig godt - Frederiksberg Kirke er "min" kirke, og jeg har et tæt forhold til den, siger Ole Michelsen til B.T.

Peter synger
Det er 4 år siden, at Trine Michelsen spurgte Peter Frödin, om han ville synge til hendes begravelse. Allerede dengang fik han besked på selv at vælge, hvilken sang han ville synge, og i dag fortalte han til Ekstra Bladet, at valget er faldet på den meget stille sang Nature Boy, der er skrevet af Eden Ahbez.

Både Palle Mikkelborg og Helen Davis vil også komme med musikalske indslag under den kirkelige ceremoni, inden kisten, derer pyntet med hvide liljer, bliver kørt væk.

Trine har valgt at blive brændt og derefter begravet på Gentofte Kirkegård ved siden af sin mor.

Sponsoreret indhold