Nyheder9. november 2021

Tredobling af vaccinebookinger efter pressemøde

Godt 37.000 borgere bookede mandag tid til at blive vaccineret mod corona. Det er langt flere end dagen før
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heunicke2.jpg
 Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der blev mandag fortaget cirka 3,5 gange flere vaccinebookinger i forhold til dagen før. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Stigningen kommer efter et pressemøde om corona mandag i Statsministeriet.

Mandag blev der foretaget 37.015 vaccinebookinger i hele landet. Søndag var antallet af bookinger 10.282.

De 37.015 vaccinebookinger tæller både første, andet og tredje stik.

- Tak til alle jer, der tager imod tilbuddet. Vi kan gøre det her, skriver sundhedsministeren på Twitter.

Sponsoreret indhold