Nyheder14. december 2022

Tragedie på isen: Nu er den fjerde og sidste dreng død

En seksårig dreng har mistet livet efter den forfærdelige ulykke på isen i Solihull
Tragedien på søen i Solihull har nu kostet fire unge drenge livet.
Tragedien på søen i Solihull har nu kostet fire unge drenge livet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ulykken fandt sted søndag eftermiddag.

Fire drenge på henholdsvis seks, otte, ti og elleve år befandt sig på søen i Solihull ved Birmingham, hvor de gik gennem isen.

De tre ældste drenge blev meldt omkommet mandag.

Her kom det også frem, at den sidste dreng var i kritisk tilstand.

I dag er den triste melding kommet.

Den seksårige dreng er afgået ved døden.

Det skriver mediet Mirror.

- Det er med sorg i hjertet, at vi her til aften må meddele, at den seksårige på hospitalet har tabt kampen for livet, fortæller West Midlands Police og fortsætter.

- Vores dybeste sympati er med familierne og vennerne til de involverede i denne tragedie. Vi kan ikke forstå den enorme smerte, de må føle, og vores tanker går ud til dem.

Den unavngivne dreng havde på hospitalet kæmpet for sit liv siden ulykken i søndags.

Myndighederne fortæller, at efterforskningen af tragedien er overstået.

Sponsoreret indhold