”Tour de France”s Brian Nygaard: Jeg kommer til at savne min kat

Brian Nygaard.

Brian Nygaard.

(Foto: Dan Mariegaard)

Sammen med Chris Anker Sørensen udgør Rasmus Staghøj og Brian Nygaard TV 2’s nye "Tour de France"-trekløver.

Sidstnævnte kommentator har i nu 16 år haft base i Italien, hvorfra han i lige så lang tid har skabt karriere i cykelverdenen.

42-årige Brian Nygaard har blandt andet været pressechef for Bjarne Riis’ hedengangne Team Saxo Bank – men han har også været en central figur på udenlandske stjernehold som Leopard-Trek og Orica.

– Jeg kan ikke huske en juli måned, hvor jeg ikke har siddet i en bil rundt i Frankrig. Så på den måde bliver det ikke så meget anderledes i år, fortalte Brian Nygaard, da SE og HØR mødte ham og TV2's anden "Tour de France"-vært, Rasmus Staghøj, i finansbyen Düsseldorf.

Selvom Brian Nygaard er vant til at tilbringe sin juli måned i Frankrig, er der dog en ting som han kommer til at savne:

- Jeg kommer til at savne min kat. Den er så sød, lød den overraskende melding fra den 42-årige jyde, der fortsatte:

– Jamen jeg har hverken kone eller børn – så det må blive sådan otte kilos følelser kogt ned, sagde han om sin firpotede favorit.

Læs mere om Brian Nygaard og Tour de France i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close