Nyheder19. maj 2011

Top 10: Triers tåbeligheder

Instruktøren blamerer sig, som om han fik penge for det, nede i Cannes - se de pinligste udtalelser
Lars von Trier er i gang med at grave sin egen grav med de utallige sarkastiske bemærkninger, som er umulige for folk at forstå
Lars von Trier er i gang med at grave sin egen grav med de utallige sarkastiske bemærkninger, som er umulige for folk at forstå
 Foto: All Over

Lars von Trier har muligvis en målsætning for sit liv om at forarge og chokere, men i disse dage overgår han nok selv sine egne forventninger.

Hvis instruktøren før er blevet beskyldt for at være skrupskør, så rabler det fuldstændig nu. Der er ingen grænser for, hvad danskeren finder på at sige og gøre til verdenspressens store forargelse.

Vi har fundet de mest mærkværdige udtalelser, som den danske filmskaber har præsteret under sit besøg i Cannes - indtil videre:


• "Jeg forstår Hitler. Han gjorde nogle forkerte ting. Han er en ikke en god fyr. Men jeg sympatiserer lidt med ham". Ekstra Bladet

• "Jeg følte mig i godt humør under pressekonferencen. Lidt ligesom ham der den danske politiker Morten Messerschmidt, når han står og heiler og synger. Og jeg tænkte også lidt på stakkels lille Hitler". Ekstra Bladet

• "Kirsten Dunst skal også være stjerne i den film. Hun glæder sig vildt til at lave sexscener". BT

• "Der bliver en fantastisk masse pikslikkeri i den film, og her taler vi kun om starten af filmen. Og jeg tror ikke lige, at netop "pikslikning" - undskyld udtrykket - er Kirsten Dunst spidskompetence". Ekstra Bladet

• "Jeg er mere pornograf end jeg er nazist. Det er meget vigtigt for mig at få lavet en pornofilm". Ekstra Bladet

• "Der er vel et lille gran nazist i os alle". BT

• "Måske er min film noget værre lort. Det håber jeg ikke. Men der er altså en stor chance for, at den ikke er værd at se". Ekstra Bladet

• "Du må spille en "runken" pik". Lars von Trier til den svenske skuespiller Stellan Skarsgaard. Ekstra Bladet

• "Jesper (Christensen, red.) har hele tiden forsøgt at ødelægge den her film. Når man tager nogle danske skuespillere, der er vant til at have hovedroller, og så putter dem i en birolle, så overgejler de fuldstændig". Ekstra Bladet

• "Jeg var stolt af at være jøde. Lige indtil jeg mødte Susanne Bier! Så fandt jeg senere ud af, at min far var nazist. Det gjorde mig glad!". BT

Sponsoreret indhold