Nyheder2. august 2014

Tom Kristensen kører ræs i Joachims bil

Racerkøreren og prinsen danner par i det historiske grand prix i weekenden
Prins Joachims Cortina-hold stillede gerne op til fotos i dag
Prins Joachims Cortina-hold stillede gerne op til fotos i dag
 Foto: Andreas Bach



I denne weekend huser Bellahøj det traditionsrige løb Copenhagen Historic Grand Prix, hvor prins Joachim stiller op i kategorien Royal Pro/Am sammen med Le Mans-helten Tom Kristensen.

Her skiftes de til at køre prinsens egen gamle racerbil for Cortina Racing-holdet. Og som navnet antyder, består alle par i denne kategori af en professionel racerkører og en glad amatør.

Men selvom prins Joachim altså udgør den knap så erfarne halvdel af duoen, mangler han bestemt ikke benzin i blodet, og han lufter sin hvide Lotus Cortina så snart han kan slippe afsted med det.

I dag, lørdag, var bilerne i Royal Pro/Am-klassen på banen to gange, mens de kører en enkelt gang søndag, før der klokken 13:20 er kørerparade og klokken 16:20 skydes gang i finalen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/513bcb44bb314bc8acde039a9af94fc8.jpg


Prins Joachim var i dag helt prof at se på, men det var alligevel ham, der var amatøren på holdet (Foto: Andreas Bach)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/63c322ab04d945d1929656f042fb8c22.jpg


Det er denne smukke Lotus Cortina, man kan se den fartglade prins suse rundt i (Foto: Arkivfoto/All Over)

LÆS OGSÅ: Se videoen: Kom med på forsædet til Historic Grand Prix
LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie frygter for sin racer-prins

Prins Joachim og Tom Kristensen dannede også par ved Copenhagen Historic Grand Prix sidste år, men der måtte de udgå, da Jokke jokkede lidt for hårdt på speederen og ramte barrieren pga. problemer med Cortinaens bremser.

- Vi fik kørt en masse god race, og fik virkelig vist Lotus Cortinaen frem for publikum. Dét var hovedsagen, og har givet smil på læben gennem hele weekenden. Samtidig var det en fornøjelse at være en del af Cortina Racing, hvor der har hersket en helt unik holdånd og kammeratlig stemning. Det er jo egentlig det Copenhagen Historic Grand Prix handler om, sagde Tom Kristensen sidste år.

Og selvom han de sidste mange år selv har været den, alles øjne har været på under forskellige løb, kan den professionelle fartdjævel da også huske, hvordan det er at se til på tilskuerpladserne.

- For mit vedkommende har det i hvert fald været to dage fyldt med gode minder, fra dengang jeg var med min far på racerbanen som knægt, fortalte han.


Sponsoreret indhold