Nyheder12. juni 2010

Tom Kristensen: I eksklusiv klub

Racerkøreren benytter 24 timers løbet i Le Mans til at offentliggøre sponsoraftale med luksuriøst firma
Tom Kristensen har sikret sig en lukrativ sponsoraftale
Tom Kristensen har sikret sig en lukrativ sponsoraftale
 Foto: All Over

De første omgange af det legendariske 24 timers løb i franske Le Mans køres netop nu. Den danske superstjerne Tom Kristensen jagter sin sejr nr. 9, men er allerede på forhånd blevet forgyldt.

Den 42-årige racerkører har nemlig ifølge Ekstra Bladet offentliggjort en personlig sponsoraftale med den schweiziske urgigant Rolex.

Læs også: Tom Kristensen: Vandt Le Mans for ottende gang

Hvor meget aftalen er værd vides ikke, men Rolex har tidligere indgået sponsorater med tennisstjernen Roger Federer, golflegenden Phil Mickelson og skihelten Hermann Maier, og ingen af de 3 herrer tager sig billigt betalt.

Læs også: Stein Bagger: Se hans skattekiste

Det er med andre ord en aldeles eksklusiv klub, der også tæller navne som Björn Borg og John McEnroe, som Tom Kristensen bliver medlem af.

Rolex anses for det mest eksklusive urmærke i verden og ligger på listen over verdens 100 mest værdifulde brands.

Sponsoreret indhold