Nyheder17. juni 2008

Tom Hanks: Nægtet adgang til Roms kirker

Den katolske kirke i den italienske hovedstad vil ikke åbne dørene for filmprojektet ”Engle og dæmoner”
Tom Hanks spiller endnu engang den geniale symbol-ekspert Robert Langdon i filmen "Engle og dæmoner"
Tom Hanks spiller endnu engang den geniale symbol-ekspert Robert Langdon i filmen "Engle og dæmoner"
 Foto: All Over

Efter "Da Vinci Mysteriets" store succes på det hvide lærred, er endnu en film baseret på en Dan Brown-bestseller sat i søen. Det er romanen "Engle og dæmoner", der er tale om, men nu har filmen mødt massiv modstand i Rom, hvor hovedparten af handlingen foregår.
Det er den katolske kirke, der ikke vil slå kirkedørene op for filmprojektet, der har Tom Hanks i hovedrollen. Det skriver jp.dk.

Den katolske kirkes negative holdning skyldes indholdet af bøgerne og filmatiseringen af den første bog i rækken "Da Vinci Mysteriet". Her fremstilles Jesus som far til Maria Magdalenas børn.
- Taget den tidligere historie i betragtning, faldt det helt naturligt at nægte dem adgang til at filme i Roms kirker. Dan Browns navn var mere end rigeligt, siger en talsmand for de kirkelige myndigheder til The Guardian.

"Engle og Dæmoner" forventes at få premiere i maj 2009, og så bliver det spændende at se, hvordan filmens producenter har fået optaget scenerne, der foregår i forskellige kirker i Rom.

Se den foreløbige rollleliste her

Sponsoreret indhold