NyhederI går (opd. I går)

Togkollission ved Københavns Hovedbanegård: Overså rødt lys

Et tog er tirsdag morgen kørt ind i et andet tog ved Københavns Hovedbanegård
Der er heldigvis ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med ulykken.
Der er heldigvis ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med ulykken.
 Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dansk boksestjerne dømt for vold: Tæskede kærestens søster

Et tog er kørt ind i et andet tog i lav fart omkring Københavns Hovedbanegård tirsdag morgen.

Det bekræfter DSB over for Ekstra Bladet.

Kollisionen skyldes angiveligt, at en lokomotivfører havde overset et rødt lys, og ifølge mediet kalder DSB det for "en menneskelig fejl".

Der er ingen tilskadekomne, skriver Banedanmark på det sociale medie X, og ifølge Ekstra Bladet er der heller ikke sket større skade på togene.

Lidt efter klokken 09.00 lyder det, at der ikke kører nogle Øresundstog mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn. Samtidig er togtrafikken på Hovedbanegården begrænset, skriver Banedanmark på X.

Man arbejder på at rydde sporet, lyder det videre.

DSB kan ikke oplyse, om der var passagerer i de to tog, skriver Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold