Togbusser resten af dagen
DSB indsætter resten af lørdagen togbusser mellem Odense og Fredericia. Det sker på grund af udfordringer i trafikken.
Det oplyser DSB på Twitter lørdag eftermiddag.
De trafikale udfordringer udspringer af en signalfejl på strækningen over Storebælt, der lørdag formiddag fik togene til at holde stille i to en halv time.
Først kort efter middag var der igen togtrafik over bæltet.
DSB oplyser, at busserne vil køre fra Odense i minuttal .50. Det vil sige for eksempel klokken 17.50. Fra Fredericia vil busserne køre i minuttal .35.
Busserne vil standse ved alle stationer undervejs.
Dropper vigtigt krav
DSB suspenderer kravet om pladsbillet frem til klokken 04.30 søndag morgen.
Det oplyser informationschef hos DSB Tony Bispeskov.
- Det gør vi, fordi Banedanmark fortsat ikke har fået løst de problemer med infrastrukturen, der er i dag.
- Derfor forventer vi, at der er forsinkelser resten af aftenen, siger han.
Han opfordrer til, at man holder sig opdateret om togdriften på Rejseplanen.