Nyheder19. juli 2006

TOG TIL TIDEN

Inden længe offentliggør DSB en ny køreplan. En rigtig, rigtig smart én af slagsen. Det revolutionerende koncept er nemlig, at køreplanerne nu skal tilpasses de mange forsinkelser og aflyste tog. Den håbløst forældede metode med at lade togdriften indpasse sig efter køreplanerne er DSB jo for længst gået bort fra..
https://imgix.seoghoer.dk/media/635c11ae696d4dcd9288066d4c621fee.jpg

Nej, nu griber man tingene helt anderledes an: Et raskt lille pennestrøg i tabellerne - og vupti: Så er der pludselig tog til tiden. Det kan godt være, at der er færre tog. Langsommere tog. Overfyldte tog. Men det er altsammen ligemeget. For køreplanerne overholdes jo.Hvor er det dog genialt! Nu kan ingen længere klage over, at toget ikke kører eller snegler sig hen over skinnerne. For det fremgår jo altsammen klart af køreplanen. Hvad er dog problemet?Det er sådan set meget enkelt: Problemet er, at jernbanedriften i dette land er helt til grin. Samtidig med at der ofres formuer på selvforherligende TV-reklamer om DSB's fortræffeligheder, er status den, at togene enten ikke kører eller gør det urimeligt langsomt.Bortforklaringer er der selvfølgelig læssevis af: Skinner, der (uventet!) udvider sig om sommeren. Blade, der (også uventet!) falder ned om efteråret. Køreledninger, der dratter ned. Tog-sæt, der ikke leveres, osv., osv.Tilbage står bare, at de ansvarlige - det være sig DSB, BaneDanmark eller politikerne - har accepteret, at danskerne i dag tilbydes en togdrift, der er en regulær fornærmelse i, hvad der skulle være et moderne, civiliseret samfund. Og det værste er næsten, at vi samtidig formodes at lytte til opfordringerne om at bruge den kollektive trafik og lade bilen stå.Tror de, at vi er idioter?

Sponsoreret indhold