Nyheder30. december 2023 (opd. 30. december 2023)

Tog aflyst: Person ramt af tog

DSB melder, at der har været en personpåkørsel

Opdatering: Politiet oplyser til Ritzau at der er tale om en mand, der er blevet påkørt af et tog i Regstrup. Han er blevet kørt til Rigshospitalet. Derudover melder DSB, at togdriften genoptages mellem Holbæk og Kalundborg.

I skrivende stund kører der ingen tog mellem Holbæk og Kalundborg på grund af en personpåkørsel.

Det oplyser DSB på X.

- Vi er i gang med at skaffe togbusser og vil opdatere siden her (X, red.), samt Rejseplanen efterhånden som de bliver bekræftet, oplyser DSB på det sociale medie.

SE og HØR følger sagen.

Nedenunder kan du se, hvor der vil være togbusser.

Opdateres ...

Her er der togbusser

  • Holbæk Busholdepladsen (Jernbaneplads)
  • Regstrup Foran stationen (Hovedgaden)
  • Knabstrup Pladsen foran stationen (Stationsvej)
  • Mørkøv Foran stationen (Jernbanevej)
  • Jyderup Busholdepladsen ved stationen (Skarridsøgade)
  • Svebølle Pladsen foran stationen (Jernbanevej)
  • Kalundborg Øst Foran stationen
  • Kalundborg Busterminalen på siden af stationsbygningen (ud mod vandet)

Sponsoreret indhold