Tømmermænd på Roskilde Festival: - Jeg er MEGET presset
LÆS OGSÅ: SÅ KLAMME ER ROSKILDE-TOILETTERNE
Man forstår det jo egentlig godt.
Mange af gæsterne på Roskilde Festival har ligget i sprit siden lørdag, så at tømmermændene er voldsomme her på næstsidste dag kommer næppe som en overraskelse.
SE og HØR drog ud i campingområdet fredag formiddag, hvor langt de fleste af campisterne døjede med slemme tømmermænd.
- Jeg har det meget presset, det er ekstremt varmt, lød det fra to kammerater, som slængede sig i solen på en halvflad luftmadras.
På daværende tidspunkt var det 18-19 grader, og selv om solen skinnede af og til, var det altså langt fra den hedebølge med 34 grader, som ramte Roskilde i onsdags.

De varmepressede gutter har dog en plan for, hvordan de kommer op i gear til resten af dagen, og den plan er bare at drikke ølbong. Den opskrift har rigtig mange Roskilde-gæster tænkt sig at følge, lyder det til.
På vores tur rundt på campingområdet stødte vi på enkelt lejre, hvor festen allerede var i fuld gang - eller som måske stadig var i gang fra i går.
To kammerater tog ølbong på skift, mens de hørte hård techno. De forklarede selv, at de havde været sent i seng og tidligt oppe - ligesom Gilli, lød det.
En anden makker var også i topform, som på fem minutter nåede at tage en ølbong og sluge en hel dåseøl gennem en form fra ølbong lavet ud af en flamingo.
- Formen er skarpere end skarp, intet har ramt mig. Pletten fra i går ligger der, så nu er der en tom mavesæk, som er klar til at blive fyldt op igen, sagde Roskilde-veteranen, som i år er på festivalen for 10. gang i træk.
Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen!