Nyheder24. maj 2011

Tine Røgind slap billigt

Kanal 5's krimivært blev idømt 7 dages betinget fængsel i gigantisk narkosag
https://imgix.seoghoer.dk/media/e93525d12e7348aebea5c47dc9630867.jpg
 Foto: All Over

For lidt siden blev tv-værten Tine Røgind i retten i Roskilde dømt for at have kontaktet sin fængslede ekskæreste ulovligt samt videregivet hans ulovlige telefonnummer til andre.

Det takserede dommeren til 7 dages betinget fængsel. Anklageren havde ellers krævet ikke under 60 dages ubetinget ophold bag tremmerne.

En af landets største narkosager

Hun blev overraskende frifundet for at have fjernet vigtige filer fra ekskærestens computer. Om årsagen til, at hun fjernede eventuelle beviser, udtalte hun, at hun gjorde det, fordi hun er en kendt person:

- Der lå mange af mine personlige ting på den, som jeg som offentlig person ikke ville have, at andre skulle have fat i. F.eks. private billeder og arbejdsdokumenter, sagde hun ifølge Ekstra Bladet i retten i dag.

Med dommen er der indtil videre sat for punktum for tv-værtens involvering i sagen, hvor Tine Røginds ekskæreste KP står tiltalt for handel med mindst 210 kilo kokain og amfetamin - en af landets til dato største narkosager.








Sponsoreret indhold