Nyheder21. juni 2023

Tinderbox gør det igen igen: – Burde kaldes "aflysningsbox"

Endnu et navn har meldt afbud til den efterhånden noget amputerede festival i Tusindårsskoven, og årets billetholdere er trætte af aflysninger. Tinderbox henviser til det med småt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE OGSÅ: 10 ting, du skal have med på din festival.
 Video: Aller TV Desk

– Nu mangler det bare snart, at det står ned i stænger, skriver en nedtrykt billetholder, efter Tinderbox onsdag har annonceret endnu en aflysning på årets festival.

Denne gang er det den britiske popsanger Cat Burns, der har droppet den odenseanske fest, og det har fået flere skuffede danskere til tasterne.

– Helt ærligt, altså. En af de eneste kunstnere, der var tilbage, som jeg fandt interessant, og så melder hun også afbud, skriver en billetholder i kommentarfeltet til nyheden på festivalens Facebookside.

– Alle får vel noget at billetprisen tilbage med alle de billigere kunstnere, som kommer i stedet for dem, man regnede med, da billetten blev købt?

Seks aflysninger inden start

Svaret fra Tinderbox falder prompte. For hvis man læser det med småt, vil man ifølge festivalen vide, at der ingen refunderinger er, selv om man får noget andet end det, man har købt billet til.

– Vi er også virkelig kede af aflysningen, men det er desværre ude af vores hænder. Programmet er altid med forbehold for ændringer, skriver Tinderbox, der derefter henviser til en artikel om de fem aflysninger, der er faldet forud for denne sjette i rækken.

– Måske de burde skifte navn til aflysningensboksen i stedet, skriver en anden billetholder på Facebooksiden.

Gravide Jada har meldt afbud efter lægens anbefaling. I stedet bliver det hitaktuelle Zar Paulo, der indtager Tinderbox.

Derudover erstattes Black Eyed Peas med danske The Minds of 99, mens Raye, Dylan og Oliver Malcolm også har aflyst.

Læs Tinderbox' opslag om seneste aflysning her:

Sponsoreret indhold