Nyheder24. november 2012

Tina og Allan: Sønnen blev døbt

Sportsparret og deres gæster er netop trådt ud af Lundtofte kirke
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/fcb1b98772874e9b9e356f6c3e1ab0bd.jpg
 Foto: Marianne Tofte




Ridepigen Tina Lund og hendes fodboldpensionist-mand, Allan Nielsen, har netop døbt deres søn i Lundtofte kirke 15 kilometer fra København.

Sønnen kom til at hedde Louis.

Med til dåben var selvfølgelig bl.a. Tina Lunds mor og far, der for en stund glemte, at de har haft en masse private slagsmål, da de blev skilt sidste år under stor mediebevågenhed.

Tina: Allan er oppe at køre

Men kirken blev skam også besøgt af en række kendte gæster. Aqua-gøgleren René Dif, hans højgravide kone Rikke og deres første datter, fireårige Mabel, var til stede.

TV-værten Eva Harlou og hendes musikermand Thomas Troelsen troppede op med deres søn Christian.

Også Mai Manniche, Frederik Bagger - Michala Kjærs eksfyr - og "Vild med dans-"dejlighed Karina Frimodt og hendes femårige datter Mathilde var med.

Nu skal der holdes stor fest i nærheden af kirken. Se hvor, og læs reportagen fra dåben i SE og HØR på torsdag.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/46622c42d8c84c578ab97c7745846673.jpg


En glad lille familie uden for kirken i Lundtofte. (Foto: Marianne Tofte)

Bange for babymobning

Sponsoreret indhold