Nyheder26. juli 2011

Tina Lund ydmyget på Strøget

Springrytteren skulle kysse tilfældige forbipasserende mænd på den travle handelsgade
Af af
Tina Lund var pinligt berørt på sin polterabend
Tina Lund var pinligt berørt på sin polterabend
 Foto: All Over

Kirkeklokkerne bimler den 20. august, når den tidligere fodboldstjerne Allan Nielsen tager springrytteren og dansemusen Tina Lund til sin kone. Men før de kan nyde livet som ægtefolk, blev Tina Lund for alvor sat på prøve af veninderne.

Den traditionsrige polterabend blev til dels afholdt på Strøget i København, hvor tv-personligheden skulle sælge kys til fremmede mænd for fem kroner. En noget grænseoverskridende oplevelse for hestepigen.

- De havde hugget mig ude i stalden, så jeg havde hverken redt hår eller fået make up på. Det var rigtigt grænseoverskridende og rigtigt pinligt, fortæller den kommende brud, til MSN Starlounge.

Omkring 40 kys senere og 200 kroner rigere fortsatte Tina Lund, Lisa Lents, Mai Manniche, Stine Kronborg og 14 af Tinas øvrige venner festlighederne med at spille human table football.

- Det var hammersjovt. Vi var helt smadrede bagefter, lyder det fra hovedpersonen, der ikke var så ferm til at score, men alligevel var med på vinderholdet, fordi især hendes søster stod for at score målene.

Derefter gik turen videre til First Hotel Kong Frederik, hvor Tinas bedste veninde havde lejet suiten. Her fik pigerne et bad, drak champagne og hyggede sig med en quiz, der handlede om Tinas liv, før de tog videre på restaurant i Bredgade. Til sidst sluttede selskabet festlighederne af på Remees natklub Zen.

Læs også: Tina Lund: Allan er min ridder

Sponsoreret indhold