Nyheder8. august 2009

Tina Lund: Trøster Tobias Grahn

Ridepigen lægger skulder til, når fodboldspilleren, der er blevet smidt på porten af Ibi Støving, græder ud
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/august/tina-lund-troster2-jpg.jpg

Det er ikke længe siden, at den svenske fodboldspiller Tobias Grahn, 29, blev smidt på porten af sin labre kæreste Ibi Støving.

Hun fortalte om bruddet og lagde ikke skjul på, at Tobias havde såret hende, og at han ikke havde været loyal over for hende.

- Han kan ikke give mig og Anakin den tryghed og loyalitet, som vi har brug for som ny familie. Jeg vil helst ikke sige mere. Det er ud af respekt for Anakin - ikke Tobias, sage hun om bruddet.

Om illoyaliteten har noget at gøre med Tobias' rendevous med hans ekskæreste vides ikke.

Imens Ibi, 34, forsøger at hele sit knuste hjerte, søger Tobas Grahn nemlig trøst hos den labre ridepige 28-årige Tina Lund.

Fjantede i Blockbuster
Tina og Tobias blev set sammen i videobutikken Blockbuster i Randers.

- De fjumrede og fjantede, så vi troede, det var et kærestepar, fortæller øjenvidner, som faktisk måtte skynde på Tobias og Tina, som brugte rigtig lang tid i videoudlejningsbutikken, fordi Tobias' kort ikke virkede, og der måtte oprettes et nyt til Tina.

Men også fordi parret simpelthen havde travlt med at pjatte og skubbe til hinanden.

- Men vi er altså ikke kærester. Ikke det, der ligner. Jeg har ingen kæreste, vil Tina gerne fastslå med store og nagelfaste syvtommersøm.

Den flotte pige vil dog ikke benægte, at hun har været på besøg i Randers, hvor Tobias ernærer sig som professionel fodboldspiller.

Ibi Støving og Tobias Grahn har sammen sønnen Anakin på 1 år.

Sponsoreret indhold