Nyheder10. september 2009

Tina Lund: Sang til hestepigerne

Skal optræde i Parken til TV2's børnefest i efterårsferien
Når Tina vil have en mand, skal det være en sportsmand – de forstår hende nemlig
Når Tina vil have en mand, skal det være en sportsmand – de forstår hende nemlig
 Foto: All Over

Hvis man kan ride, kan man vel også danse. Og hvis man kan både ride og danse, så kan man vel også synge.

Sådan synes Tina Lunds logik at fungere, så nu prøver hun sit talent af på et helt nyt felt.

Den 17. oktober indtager børnene Parken i København, når TV2 holder en kæmpefest for ungerne. En lang række etablerede navne har givet deres tilsagn om, at de kommer - Aqua, Basim, Medina og Mohamed Ali.

Og så kommer Tina Lund. Ikke for at ride, men for at synge. Oven i købet sin egen sang.

- Ja, jeg har lavet en sang. Den hedder "Take A Ride", og den er supergod. Det er pop og dance, og den har en god rytme med knald på. Jeg håber at børnene kan lide den, og at de synes, den er sjov, siger Tina Lund til B.T.

Sangen udkommer den 5. oktober, og Tina Lund glæder sig.

- Jeg er altid frisk på at prøve noget nyt. Det bliver da vildt sjovt. Men det er jo bare for sjov. Det er en sang til alle hestepigerne derude. Jeg regner ikke med, at jeg skal til at være popstjerne, siger Tina Lund.

Sponsoreret indhold