Nyheder6. maj 2009

Tina Lund: Fuck, det går galt

Så meget nåede springrytteren at tænke, da hun blev smidt af ved et stævne i Tyskland
- Jeg fortsætter da. Bliver man først usikker, så er man færdig, siger Tina Lund efter sit styrt i weekenden
- Jeg fortsætter da. Bliver man først usikker, så er man færdig, siger Tina Lund efter sit styrt i weekenden
 Foto: Niels S. Andersen

- Jeg fik en alvorlig hjernerystelse, men jeg frygtede virkelig for min nakke, da jeg lå helt stille efter ulykken, fortæller den danseglade ridepige Tina Lund til bt.dk

Under et stævne i Tyskland denne weekend, feljbedømte hun og hendes hest et spring, og det var meget tæt på gå helt galt.

- Vi red ellers rigtig godt, men under et spring har hun (hesten, red.) overset en bom og slår nærmest flik flak i luften. Jeg falder af og ser hendes hove komme imod mig. Jeg når lige at tænke: Fuck, nu går det helt galt, inden hun rammer mig, fortæller Tina Lund til bt.dk.

- Mens jeg ligger med den enorme smerte, som især er i nakken, er jeg selvfølgelig pisse bange. De andre fortæller mig, at jeg lå helt forkert på jorden. Og lægerne tager ingen chancer. De klipper mit tøj af og giver mig en krave på.

Selvfølgelig har Tina Lund som ægte hestepige været nede og skrabe jorden før. Alligevel er hun meget bekymret, for de sidste par uheld har været alvorlige.

De næste par dage kan Tina ikke bevæge sig nogen steder uden smertestillende piller. Men overvejer ikke at holde en pause. For hende gælder det om at komme op på hesten igen.


Sponsoreret indhold