Nyheder13. marts 2011

Tina Lund: Fik tårerne frem i Allan

Det blev en begivenhedsrig kombineret 30 og 40 års fødselsdag
Det celebre par holdt en kæmpe fødselsdagsfest for 120 gæster
Det celebre par holdt en kæmpe fødselsdagsfest for 120 gæster
 Foto: All Over

I dag søndag fylder Allan Nielsen 40 år. Hans kommende kone Tina Lund blev 30 tilbage i januar, så sidste lørdag valgte parret at holde en kombineret rund fødselsdag.

Og de 40 inviterede gæster til sushi samt de 80 ekstra, der var inviteret til fødselsdagslagkage og cocktails kl. 21, fik sig en uforglemmelig fest, hvor blandt andet Det Danske Grill-landshold sørgede for natmadsburgere og spareribs på grillen.

Læs også: Veninderne godkendte ikke Allan

- Det var en rigtig dejlig fest. Alle var i godt humør, og alle dansede - selv min mor og far og Allans mor, fortæller Tina Lund til Billed Bladet.

Højdepunktet var dog, da Tina efter en sang og en tale til Allan overrakte ham sin gave: En guldkæde med et skilt prydet med sorte diamanter, der matcher parrets forlovelsesringe, hvor Allans navn og parrets lykketal 5 er indgraveret. Guldet stammer fra en præmie, som Tina vandt på sin favorithest i 2003, og som hun har gemt til en særlig lejlighed.

Se også: Web-tv: Tina og Allan gør sig bryllupsklar

- Da fældede jeg sgu en tåre, det må jeg indrømme, lyder det fra Allan Nielsen.

Ridepigen og fodboldspilleren skal giftes ved et storslået bryllup til august. Se billeder fra deres runde fødselsdagsfest her.

Sponsoreret indhold