Nyheder27. oktober 2008

Tina Lund: Ærgrer sig over homo-partner

”Vild med dans”-finalisten er dybt irriteret over, at Tobias Lund er bøsse
Tina Lund er træt af at være single
Tina Lund er træt af at være single
 Foto: Jacob Ljørring

Den 27-årige hestepige nyder langt fra singlelivet og bruger i stedet tiden på at irritere sig over, at hun ikke kan lokke sin dansepartner med en tur i dobbeltsengen.

Tina Lund beskriver nemlig svenske Tobias Karlsson som sin ultimative partner. Der er bare et enkelt problem - han er bøsse.

- Hvis han ikke var det, ville han være min drømmemand. Han er alt det, jeg leder efter i en mand. Jeg kan faktisk godt ærgre mig over, at han er til fyre. Ellers ville jeg have været dybt forelsket, fortæller blondinen, som bor hos sine forældre i Skævinge, til B.T.

Knust hjerte

Tina Lund har været single i godt et halvt år, efter hun blev fyrret af sin tidligere kæreste og det var et hårdt slag for den 27-årige rytter.

- Det var hans valg, ikke mit. Jeg fik mit hjerte knust, og det var ikke sjovt, erklærer singlepigen og tilføjer, at hun først nu kan se, at de måske ikke passede sammen.

Tina Lund er derfor topklar til at springe op på hesten igen og finde sig en ny kæreste, så hun slipper for lange, kolde nætter alene.

Her kommer Tinas opskrift på drømmemanden:

- Han skal gå op i sig selv. Både personlig og udseendemæssigt. Han skal også have ambitioner og mål og gerne en god karriere. Så skal han slet ikke bryde sig om at kigge efter andre piger, når jeg går med ham på gaden. Sådan noget er så ucharmerende. Han skal være kærlig og sige de rigtige ting. Og så må han gerne være kæk og sjov, siger "Vild med dans"-finalisten.

Sponsoreret indhold