Nyheder23. juli 2013

Tina Dickow: Gravid igen

Sangeren overrasker med endnu en graviditet
Tina Dickow venter sig allerede igen
Tina Dickow venter sig allerede igen
 Foto: All Over



For et år siden blev 35-årige Tina Dickow mor for første gang til en lille dreng. Den graviditet blev først afsløret, da hun få måneder før fødslen lagde et billede ud på facebook af sin store mave.

Tina Dickow: Flytter fra Island

Nu venter Tina Dickow og hendes bedre halvdel, den islandske musiker Helgi Jónsson, sig igen. Også denne gang har sangeren valgt, at afslører sine lykkelige omstændigheder på facebook.

Under den første graviditet kaldte hun konsekvent babyen for "banjo-spilleren", og noget tyder på, at hun barsler med et nyt instrument-navn til det næste skud på stammen.

Tina Dickow: Afslører køn på sin baby

- Jeg ka' nok ikke helt skjule det, når vi ses, så lad mig hellere fortælle det nu, mine kære venner: Jeps, vi udvider familie-bandet igen - instrument endnu ukendt. Men tro nu ikke, det lægger en dæmper på min sommerfest - der skal danses for TO, jubler sangerinden på facebook.

Hvor langt Tina Dickow er henne, og om hun venter en dreng eller en pige, afslører hun ikke noget om.

Sponsoreret indhold