Nyheder25. oktober 2016

Med kniven for struben: Tim er ved at gå rabundus

Maden er sjusket, og lokalet er koldt og kedeligt, så de gæster, der endelig kommer, skynder sig væk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prog1.jpg
 Foto: Lars E. Andreasen/TV3)

Det kører på pumperne i aftenens premiereafsnit af 'Med kniven for struben'.

Det er programmet om dårlige, sjuskede, pressede køkkenchefer, som enten ikke har evnerne eller viljen til at drive en restaurant på et respektabelt niveau, hvorfor kunderne udebliver.

I denne runde er det Masterchef-dommer, Thomas Castberg, der som en sidste livline skal forsøge at redde stumperne for restauratørerne.

I aften besøger vi Gesten Kro vest for Kolding, hvor 34-årige Tim Bentsen står alene bag gryderne og kun får hjælp til serveringen af maden ude i krostuen.

Tim skriver selv på Facebook, at kroen lider under mange forskellige forpagtere de sidste seks-otte år, og at kroen i flere omgange har været lukket flere måneder af gangen.

Gæsterne finder krostuen kold i indretningen, og en enkelt sammenligner dugene med 'tislagener', som dem man bruger til folk med ufrivillige vandladning.

Maden er sjusket, fordi Tim mister overblikket og bare hælder noget på tallerkenerne for at tingene skal komme ud til tiden frem for, at han giver sig selv ti minutter mere og serverer noget ordentligt.

Han kører på den måde direkte mod en tom pengekasse, for kunderne gider ikke lægge deres penge på Gesten Kro.

Da Thomas Castberg prøvespiser på kroen, får han svineskank, 'som aldrig har set et svin'.

Efter en ændring af menukortet og en opfriskning af krostuen har Thomas Castberg fået 40 mennesker til at bestille bord på Gesten Kro, men her er Tim igen ved at miste overblikket og begå fejl, der vil betyde, at kunderne aldrig kommer igen.

Se klip fra aftenens program:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Se premieren på 'Med kniven for struben' tirsdag aften klokken 21.00 på TV3.

Sponsoreret indhold