Nyheder 21. november 2008

Tim Christensen: Musik før kærlighed

Den 34-årige sanger har mange forliste forhold på samvittigheden, fordi arbejdet altid kommer i første række
Tim Christensen satser mere på sin karriere end sit kærlighedsliv
Tim Christensen satser mere på sin karriere end sit kærlighedsliv
Foto: All Over

Tim Christensen har været kæreste med smukke kvinder som sangeren Pernille Rosendahl, Bond-baben Cecilie Thomsen og senest Anders "Anden" Matthesens ekskæreste, modellen Michelle Djarling.

Men alle hans forhold er gået i stykker og det kan han takke sin passion for musikken for. I Tim Christensens liv kommer musikken nemlig et godt stykke før kærligheden. Og i et interview med B.T., fortæller sangeren, at kvinderne i hans liv har følt, at de altid konkurrerede med musikken.

- Sagt lidt hårdt er det nok "take it or leave it" med mig. Jeg har ikke tænkt mig at tilsidesætte min musik til fordel for det, der måtte dukke op, fastslår den 34-årige sanger, som lige nu har været single i et halvt år, og der skal umiddelbart en del til at ændre hans syn på den sag.

- Hvis det ændrer sig, og der måske er brød i ovnen, vil jeg muligvis tænke anderledes. Men lige meget hvor mange børn, der kommer ind i mit liv, vil jeg kæmpe en hård kamp for, at der stadig er meget stor plads til min musik, forsikrer sangeren.

Sponsoreret indhold