Nyheder23. december 2021

Tilsneede nummerplader skaber kø på Storebæltsbroen

Julesneen der daler over dele af landet skaber trafikale problemer både på Storebælt- og Øresundsbroen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210126-223758-7-1920x1277we.jpg
 Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Lillejuleaften er traditionen tro en af årets travleste rejsedage.

Den er ikke blevet mindre hektisk og travl af, at julesneen nu også er begyndt at dale landet over.

Det mærker både Storebælt- og Øresundsbroen, hvor der lige nu er risiko for kødannelse.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/img_5290.jpg

Køen til at passere Øresundsbroen. Foto: presse-fotos.dk

Der er lige nu risiko for kødannelse ved Storebæltsbroen mod fyn, da den dalende sne sætter sig fast på nummerpladerne på bilerne.

Det betyder, at nummerpladerne ikke kan aflæses af betalingssystemet, når de biler, der har en nummerpladeaftale, skal passere bommene.

Alle adgange til broen mod Fyn skal derfor foregå manuelt, fortæller kommunikationschef i Sund & Bælt Lene Gebauer Thomsen.

Jens Kjær Nielsen, der er chef for betalingsanlægget på broen, beder indtrængende om, at bilister sørger for at få ryddet nummerpladen for sne, inden de når betalingsanlægget.

- En tredjedel af alle de nummerplader, der kommer, er helt ulæselige. Og det betyder, at de ikke kan betale via deres nummerplade. Så jeg vil gerne opfordre til, at de kører ind på tanken eller rastepladsen inden betalingsanlægget og renser nummerpladen, siger han.

- Cirka tusind biler i timen vil betale med deres nummerplade i vestgående retning, siger han.

SENESTE:

Medmindre flere nummerplader bliver renset for sne, vil trafikken være travl frem til klokken 19, forventer Jens Kjær Nielsen.

Lene Gebauer Thomsen fortæller, at bilisterne nok skal komme over.

- De får i stedet hjælp manuelt af vores personale, så de selvfølgelig kommer igennem. Det skaber bare lidt ventetid.

Samtidig er der torsdag eftermiddag sket et mindre uheld på broen i retningen mod Sjælland.

Øresundsbroen også ramt

Det er ikke kun på Storebæltsbroen, der er trafikale problemer på lillejuleaften.

Der er ligeledes kødannelse for at passere Øresundsbroen, som kan ses på billeder SE og HØR har modtaget.

Det er uvist, om det skyldes samme problemer som på Storebæltsbroen.

https://imgix.seoghoer.dk/img_5296_0.jpg

Køen for at passere Øresundsbroen lillejuleaften. Foto: presse-fotos.dk

Sponsoreret indhold