TILLYKKE, H.C.A.

Det er der bestemt al mulig grund til at markere. Denne sære eventyrdigter er måske noget af det sidste, vi danskere har tilbage af fælles referenceramme.Sig navnet H.C. Andersen - og alle (også dem, som ellers ikke kunne drømme om at åbne en bog) er straks med. Vi kender vores nationaldigter, og vi kender hans eventyr - "Klods Hans", "Den lille pige med svovlstikkerne", "Prinsessen på ærten", blot for at nævne nogle få - og har vel nærmest fået dem ind med modermælken.Andersen vil blive husket, når andre modeforfattere for længst er glemt. Han vil blive husket for sin genialitet. Og for sin evne til at skrive, så både børn og voksne har udbytte af de magiske historier.Altså er der al mulig grund til at markere 200-års fødselsdagen. Spørgsmålet er bare, om det hele er kammet en smule over. Om det - som det ofte går med den slags - er endt i en klam slåen plat på begivenheden.Lad mig give et eksempel. I påsken var jeg ude at sejle med Molslinien - og sørme, om man ikke i restauranten dér kan mæske sig i den store H.C. Andersen-buffet. Hvad sildene og frikadellerne helt præcist havde med den store eventyrdigter at gøre, fortonede sig en smule ...Og så er der alle H.C. Andersen-ambassadørerne. Jeg er for længst holdt op med at have tal på dem. Jeg ved kun så meget, at der er uhyggelig mange. Og at forbindelsen mellem ambassadørerne og gamle Andersen er højst uklar. Således er det kommet frem, at mange slet ikke har læst hans eventyr. Men det er nok også for høje krav at stille.Hvorom alting er: Tillykke med fødselsdagen, gamle Andersen. Bare du nu ikke roterer alt for meget dernede i den grav på Assistens Kirkegård over det store gedemarked i disse dage. Det kunne jo selvfølgelig også være, at du sidder i din himmel og kommer til at tænke på "Kejserens nye klæder".