Nyheder10. september 2025

Tilbagekalder svampebøf og dilddelle: Fejl i pakkeprocessen

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man som kunde kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt
Svampebøffen og dilddellen fra Perfect Season tilbagekaldes.
Svampebøffen og dilddellen fra Perfect Season tilbagekaldes.
 Foto: Fødevarestyrelsen

Normalt er det rigtig smart at stole på bedst-før-datoen på de produkter, som man putter i indkøbskurven.

Men i enkelte tilfælde kan man ikke lige regne med datoen.

Blandt andet hvis der har været fejl i pakkeprocessen, hvilket der har været i to produkter fra Perfect Season.

Perfect Season tilbagekalder nemlig svampebøffen og dilddellen.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Årsagen er, at der har været en teknisk fejl i pakkeprocessen, og det har medført, at overfolien på bakkerne ikke slutter helt tæt.

Med andre ord kan det betyde, at der trænger ilt ind til produktet, og derfor kan produkterne ikke holde sig i lige så lang tid, som bedst-før-datoen oplyser.

Hvilken fødevare tilbagekaldes

Svampebøffen
Nettovægt: 200 g
Gælder alle bedst før-datoer: fra 24.08.2025 - 29.09.2025.
EAN-stregkode: 5715051001580

Dild dellen
Nettovægt: 200 g
Gælder alle bedst før-datoer: fra 24.08.2025 - 29.09.2025.
EAN-stregkode: 5715051001719

Produktet er solgt til Salling Group, Coop Danmark, Dagrofa og Nemlig.com.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken.

Sponsoreret indhold