Annonce
Nyheder21 timer siden

Tilbagekalder kidneybønner efter fund af pesticidrester

To slags tørrede kidneybønner tilbagekaldes af Midsona Danmark A/S. Der er konstateret for højt indhold af pesticidet carbofuran i produktet
Annonce

LÆS OGSÅ: Ny melding: Så koldt bliver det i weekenden

Bønner er godt, sundt og nærende.

Bare ikke, hvis det er de tørrede kidneybønner fra Urtekram og Änglamark med en helt specifik bedst-før-dato.

For kidneybønnerne tilbagekaldes nu af Midsona Danmark A/S.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Helt præcist er der tale om Urtekrams kidneybønner og Änglamarks økologiske røde kidneybønner.

Det er disse kidneybønner, som tilbagekaldes.
Det er disse kidneybønner, som tilbagekaldes.
 Foto: Fødevarestyrelsen

Årsagen er at der er konstateret for højt indhold af pesticidet carbofuran i produktet. Derfor kan der ikke udelukkes en ”sundhedsmæssig risiko” ved indtagelse af produktet.

Hvilken fødevare tilbagekaldes

Urtekram Kidneybønner, 350 g

Bedst-før dato: 22.04.2027

EAN-nummmer: 5765228132562

Änglamark Kidneybønner, 400 g

Bedst-før dato: 30.04.2027

EAN-nummer: 5700382978601

Kidneybønnerne er solgt i Kvickly, Super Brugsen og Salling Groups butikker i hele landet.

Annonce

Fødevarestyrelsen skriver dog, at man ikke vil opleve akutte symptomer, hvis man er kommet til at spise de tilbagetrukne kidneybønner.

- Det afgørende er dog, at forbrugere ikke har et højt indtag af pesticider igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid, skriver Fødevarestyrelsen.

Det anbefales, at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Annonce

Sponsoreret indhold