Nyheder24. maj 2022

TikTok'er advarer mod klam tendens: Undgå swimmingpools med barer

Kommentarfeltet til brugeren @Twofoodpiggies TikTok-video siger det hele
poolbar tiktok
Gad vide om temperaturen er lidt varmere i vandet her omkring baren?
 Foto: TikTok / Two food piggies

Idéen er måske meget fed. At stå i poolen i timevis og blive kølet ned med en drink i hånden fra baren, der også er halvt under vand.

Men TikTok’er @Twofoodpiggies advarer mod den såkaldte “swim-up bar”, man kan finde på flere hoteller.

I en video på TikTok giver hun sine følgere et såkaldt “pro tip”, efter hun selv har været på en ferie til Californien:

– Undgå poolen med en swim-up bar, skriver hun på videoen, der viser en masse mennesker, der står med vand til hoften og nyder en drink i varmen.

Der er nemlig en særlig klam tendens i den type pool, mener hun.

– En pige forstod ikke, hvorfor nogle folk forlod poolen for at bruge baderummet, skriver hun til opslaget.

Ifølge TikTok’eren sidder folk der i timevis uden at rejse sig, og de går altså ikke på toilettet.

– De vil sikre deres spot i baren, har hun ifølge news.com.au fortalt.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Og kommentarfeltet til videoen bekræfter vist det hele.

– Jeg har været på det her hotel. Jeg har set folk sidde i poolbaren og drikke hele dagen og ikke forlade den. Jeg brugte ikke denne pool, skriver bruger Cheryl Payne, der kan genkende baren på videoen.

– Undskyld, jeg tror aldrig, at jeg ikke har tisset i en pool, skriver en anden bruger, der bekræfter den klamme tendens.

Selv en bartender checker ind med viden inde fra.

– Jeg er bartender i en by, jeg ser altid lange køer til toilettet, men jeg ser aldrig køer ved pool-bar toiletter.

Artiklen fortsætter efter billedet...

pool bar hotel
Folk kan hænge ud i de såkaldte "swim-up"-barer i timevis.
 Foto: TikTok / Two food piggies

Andre forsøger dog at undskylde de manglende toiletbesøg med, at der jo er klor i poolen, og derfor er det slet ikke så klamt, som det ellers lyder.

– Det er, hvad klor er til for, skat, skriver brugeren Kazsmaz.

De mange kommentarer har fået TikTok’eren til at reagere. For med alle de tilkendegivelser fra folk, der tisser i poolen, så er det vist umuligt at undgå i enhver pool.

– Eksemplet er, om du hellere vil være i en pool hvor 20 til 30 mennesker tisser i den? Eller vil du hellere være i en pool hvor to til fem mennesker tisser i den?, siger hun.

Sponsoreret indhold