Nyheder25. maj 2022

Tidligere Herlufsholm-rektor med hård kritik af bestyrelse

En tidligere rektor på Herlufsholm fortæller nu, at skolens bestyrelse kender til den voldskultur, der hærger
Flere er eleverne er blevet chikaneret i kølvandet på dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder".
Flere beskyldninger rettes nu mod Herlufsholms bestyrelse.
 Foto: Colourbox

Skandalerne bliver ved med at hagle ned over den prestigefyldte skole i Næstved, Herlufsholm.

Seneste nyt er, at den tidligere rektor på skolen Flemming Zachariassen beskylder skolens bestyrelse for at forhandle med forældrene, når en elev stod til bortvisning.

Det viser en aktindsigt i et telefonnotat som TV 2 har fået.

Aktindsigten viser, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet blev orienteret af den tidligere rektor om nye detaljer. Derudover retter han en hård kritik af skolens bestyrelse, efter dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder" blev vist.

Dermed viser det sig, at skolens bestyrelse har været bevidst om den voldskultur, der blev skildret i dokumentaren trods udtalelser om det modsatte.

Flemming Zachariassen, der omtales som FZ i notatet, var rektor på Herlufsholm fra 2016 til 2019. Han fortæller, at i enkelte elevsager skulle man have forældrenes ønsker for øje.

– FZ oplyste, at han i konkrete elevsager, hvor han havde sanktioneret elever, blev bedt om at finde en løsning, som forældrene til de sanktionerede var tilfredse med."

Den nuværende formand Torben von Lowzow vil ikke udtale sig.

Sponsoreret indhold