Nyheder5. december 2016

Thyra Franks hårde kamp: Har tabt næsten 20 kilo, men...

Danmarks nye ældreminister tog i slutningen af august en stor beslutning, der gerne skulle gøre hendes liv både bedre og lettere. Thyra Frank vil tabe sig og har allerede smidt over 18 kilo, men der er lang vej endnu, erkender hun
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thyra_frank_krestine_havemann.jpg
 Foto: Krestine Havemann

I slutningen af august tog Danmarks nye ældreminister, Thyra Frank, en stor beslutning: Hun ville tabe sig, for vægten viste for meget. Alt for meget.

Helt præcist vejede Thyra Frank 137 kilo, da hun 22. august besluttede sig for at lægge sin livsstil om. Den usunde kost blev erstattet af kylling og frisk frugt, og der blev skruet op for gåture.

Og resultatet er ikke til at tage fejl af, afslører Thyra Frank i et stort interview med Fyens Stiftstidende.

Hun har nemlig allerede tabt sig 18,5 kilo.

- Hver morgen, siger jeg: Så har vi endnu en dag, Thyra. Du klarede den fint i går, så nu klarer du det også i dag. Husk, at du har en aftale med dig selv. På den måde kommer det ikke bag på mig, så det bliver: "Hov, der kom jeg lige til at spise den Peter Beier chokolade, der stod foran mig”, siger Thyra Frank i interviewet med Fyens Stiftstidende og tilføjer, at hun undervejs sætter sig nogle delmål.

- Og nu har jeg klaret at komme under 120, siger hun.

Det er ikke første gang, at Thyra Frank forsøger at tabe sig, men det er første gang, at hun har tabt sig så meget. Men selv om vægttabet er stort, er Thyra Frank lagt fra i mål.

- Det næste store mål, det er at komme under 100 kilo. Når det sker, vil jeg løbe begejstret rundt, siger Thyra Frank og tilføjer:

- Da Peter giftede sig med mig, vejede jeg 50 kilo. Det er jo ikke sådan, at jeg skal ned og veje 50 kilo, men hvis jeg skal have det rigtig godt og også tænke på min BMI, så skal jeg ned på 70 eller derunder. Men denne gang er jeg mere afklaret med, at ting tager tid. Kan jeg tabe et kilo om ugen, så er jeg ualmindeligt glad. Det har jo også taget lang tid at tage kiloene på, siger hun i interviewet med Fyens Stiftstidende.

Se billeder af Thyra Frank i galleriet herunder:

Thyra Frank - billeder af hende

Sponsoreret indhold