Nyheder26. maj 2009

Thorkild Thyrring: Mister kørekortet

Tredje gang er bestemt ikke lykkens gang for seniorraceren, der i forvejen har to klip i kørekortet for at køre for stærkt
Thyrring undlod at møde op i retten, men han mister alligevel kørekortet – igen
Thyrring undlod at møde op i retten, men han mister alligevel kørekortet – igen
 Foto: All Over

Thorkild Thyrring har flere gange givet den lige rigeligt gas. Sidste år på Helsingør-motorvejen, hvor han blev snuppet af politiet for at køre 148 kilometer i timen. Og det var temmelig usmart, for det var tredje gang inden for kort tid, at han røg i en fartfælde. Med tre klip i kørekortet bliver det som bekendt frakendt.

Men det afholdt ikke racerkøreren fra at trykke på speederen, da han den 13. juli ved 11-tiden kom kørende på Strandvejen i Nivåbugten.

Her er hastighedsgrænsen 70 km/t, men Thyrring blev målt til at køre 104 kilometer i timen - og et fjerde klip var uundgåeligt, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I går skulle han så have dom i Retten i Helsingør, men den engelskboende seniorracer mødte ikke op, så derfor blev sagen udsat.

Thorkild Thyrring mistede også sit kørekort i 2003. For at køre for stærkt.

Sponsoreret indhold