Thorkild Thyrring: Dårlig betaler

Thorkild Thyrring har det ikke helt nemt med at tilpasse sig de danske regler

Thorkild Thyrring har det ikke helt nemt med at tilpasse sig de danske regler

Foto: All Over

Det er åbenbart ikke nemt at være aldrende racerkører i Danmark. Det må Thorkild Thyrring sande.

For det første knalder færdselspolitiet ham gang på gang for at køre for ikke lige at overholde de fartgrænser, vi andre er underlagt. Det kostede ham kørekortet i 2005 og igen i år.

Men når man så "laver" en aftale med et udlejnings/leasingfirma som Avis, så vil de sørme også have penge for den Porsche, de stiller til rådighed.

Biludlejningsfirmaet Avis slæbte i går racerkøreren Thorkild Thyrring i retten i en sag om en leaset Porsche. Thyrring beskylder firmaet for at løbe fra sponsoraftale. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Biludlejningsgiganten Avis er ikke i tvivl om, at det er blevet snydt, så vandet driver, af racerkøreren Thorkild Thyrring i forbindelse med en sponsoraftale og en leasingaftale om en sort Porsche.

Det fremgik i Helsingør Byret i går, hvor selskabets krav mod Thorkild Thyrring lød på 235.000 kroner. Pengene, som selskabet gør krav på, stammer fra manglende betaling af leje af en Porsche 996 og brud på en tilbagekøbsaftale.

Thorkild Thyrring mener omvendt, at sagens kerne er, at Avis er løbet fra indholdet i sponsoraftalerne for hans team i 2004 og 2005. I retten afgav også Avis' tidligere ejer og direktør Ivan Nadelmann forklaring, og han betegnede sponsoratet som værdiløst for firmaet og karakteriserede racerkøreren som en dårlig betaler.

Advokaterne forhandler om et muligt forlig.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close