Thomas Troelsen: Stjerne-bryllup i Holmens Kirke

Den 26-årige sanger og musikproducer blev gift med moderen til sin lille søn i Holmens Kirke, København
Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Holmens kirke lørdag eftermiddag dannede rammen for hitmager Thomas Troelsen og Eva Harlous bryllup.
Bruden strålede iført en flot, halvlang brudekjole til lejligheden designet med inspiration af balletten "Svanesøen".
Blandt gæsterne sås blandt andre Aqua-parret Lene Nystrøm og Søren Rasted, duoen Junior/Senior, TV-vært Jarl Friis-Mikkelsen og fruen Susanne, musikmakkeren Remee og komikeren Uffe Holm.
De nygifte blev kørt af sted i nostalgi-Bentley årgang 1960 og den efterfølgende fest blev afholdt under flotte rammer i Odd Fellow-palæet i nærheden.
Parret blev for kun tre måneder siden forældre til en søn, så de venter med at foretage den planlagte bryllupsrejse til Maldiverne til næste år.
Se mange flere billeder i SE og HØR på torsdag.