Nyheder20. februar 2014

Thomas Skov skal giftes

Snart bimler kirkeklokkerne for den sjove TV-vært
Af af
Thomas Skov Gaardsvig med sin kommende hustru, Emilie Gershøj Bruhn
Thomas Skov Gaardsvig med sin kommende hustru, Emilie Gershøj Bruhn
 Foto: Dan Mariegaard



Den underholdende 27-årige TV-vært Thomas Skov giver snart afkald på friheden og gifter sig med sin kæreste, 25-årige Emilie Gershøj Bruhn. Parret mødte hinanden til en fest på DR for fem år siden. De sidste tre år har de to turtelduer også boet sammen, og nu tager de så det næste skridt i deres parforhold.


Thomas Skovs kæreste passede de royale rollinger


- Jeg var lige startet i praktik i DR. Jydedreng, København, helt alene. Og så var der en OL-fest for alle dem, der havde lavet OL i DR. Og der var hun så. Vi talte sammen, og det var det. Så gik der et par uger, og så snakkede vi igen sammen derude. Jeg havde aldrig rigtig været på date før, men hun spurgte, om vi ikke skulle gå ud og drikke te. Jeg havde aldrig rigtig før drukket te, men jo, sagde jeg og tænkte, at jeg vel kunne bestille en cola. Og så var vi ude på en date på Café Norden ved Storkespringvandet. Det gik godt. Jeg tror endda, jeg drak te. Og snakkede, snakkede, snakkede. Vi spiste og snakkede videre. Så kom vi hjem, og så kørte hun hjem. Ikke noget der. Så begyndte vi at skrive sammen. Og så sidder man i saksen! Men det er en god saks at sidde i, fortalte Thomas for to år siden til Alt For Damerne om sit første møde med Emilie.

Se den lækre TV-vært nøgen


Der er ikke nogen tvivl om, at den sjove mand er meget forelsket i sin kæreste og meget stolt over, at han har scoret hende.

- Jeg tror, jeg faldt for, at hun er så sød. Det er hun virkelig. Hun kan være så sur og gal og irriterende, men inderst inde er hun virkelig sød. Når man skræller alt det sure af, så er hun rigtig, rigtig sød. Hun er simpelthen så sød. Og så er hun interessant. Jeg forstår hende ikke altid, men det kan jeg sgu godt lide - at det stadig er spændende at finde ud af, hvad fanden det er, der foregår derinde, hvem er hun? Og så ser vi bare fucking godt ud, når vi går hånd i hånd - det gør vi virkelig! Det er, som om vi er skabt for hinanden. Det betyder også lidt, at man ser godt ud sammen, matcher hinanden. Hun er meget, meget smuk!

For nyligt gennemgik parret en fødsels for åben skærm i programmet "Smerte", der blev sendt den 27. januar på DR3. Sammen med kollegaen Emil Thorup gennemgik Thomas et fire timers langt smertehelvede, da han med en ve-simulator på maven skulle prøve, hvordan en fødsel føles.
Ved hans side sad hans søde kæreste, Emilie, og holdt ham kærligt i hånden, mens hun omsorgsfuldt beroligede ham og hjalp ham gennem torturen.

Thomas Skov har født

- Det er Emilie, jeg skal have børn med. Jeg tror, hun er klar. Det er jeg bare ikke. Så skal man pludselig til at have ansvar for noget rigtigt. Jeg imprægnerer også mine sko, men jeg er som sådan ligeglad med, at der måtte ske noget med dem. Det kan du ikke med et barn. Det bliver du nødt til at blive ved med at imprægnere, sagde Thomas Skov for to år siden til Alt For Damerne.

Dengang tilføjede han.

- Jeg tror, jeg skal have børn, når jeg er 27. Om to år. Så er min kæreste 25, det er også en god fødedygtig alder.

Det er nu. Så hvem ved. Måske skal det unge kommende ægtepar snart gennemgå endnu en fødsel.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/7026eaf6d4654cf19fe9d95947565d51.jpg


Thomas Skov postede dette romantiske billede på Facebook i dag (Foto: Privat)



Sponsoreret indhold