Nyheder20. februar 2014

Thomas Skov: Frygtede, mor skulle dø

Den unge tv-vært havde tvangstanker om tandbørster
Af af
Thomas Skov frygtede som barn, at han ville miste sin mor
Thomas Skov frygtede som barn, at han ville miste sin mor
 Foto: Thomas Laursen




Den unge og nyforlovede tv-vært Thomas Skov kæmpede i sin barndom med en frygt for at miste - og frygten var så stor, at den 27-årige tv-vært, kendt fra blandt andet Det Nye Talkshow og Revolver, havde en tvangstanke omkring tandbørster.

Det afslører Thomas Skov i tillægget "Derfor elsker vi kvinder", der fulgte med syvende nummer af ALT for Damerne:

- Det, som står klarest fra min barndom, er frygten for, at hun (Thomas Skovs mor, red.) skulle dø. Jeg havde en idé om, at jeg skulle sætte familiens tre tandbørster på en bestemt måde. Mine forældres stod bagerst, og så lænede min sig op ad deres foran, siger Thomas Skov, der er født og opvokset i den vestjyske by Sdr. Felding, og tilføjer:

Læs også: Thomas Skov skal giftes- Hvis ikke tandbørsterne stod sådan, var jeg overbevist om, at min mor ikke kom hjem om aftenen. Det stod på i mange år, indtil jeg en dag tog chancen. Heldigvis kom hun hjem alligevel. Det bliver måske en anelse følelsesladet, men ovre i Vestjylland taler vi ikke så meget om den slags, så jeg har aldrig sagt til hende, at jeg elsker hende. Det vil jeg gerne gøre nu. Mor, jeg elsker dig, fortæller Thomas Skov således i ALT for Damernes tillæg.

Den underholdende vært har lige nu succes med DR3s satire-program Revolver - og også på hjemmefronten har Thomas Skov meget at glæde sig over.

Læs også: Thomas Skovs kæreste er kongelig børnepasser

Torsdag afslørede han således, at han er blevet forlovet med sin kæreste, den 25-årige Emilie Gershøj Bruhn. Parret mødte hinanden til en fest på DR for fem år siden - og de sidste tre år har turtelduerne boet sammen.

Sponsoreret indhold