Nyheder16. august 2012

Thomas og Renée: Køber vild luksuslejlighed

Kendisparret kaster syv millioner efter en hybel, de ikke vil flytte ind i
Renée Toft Simonsen og gemalen Thomas Helmig har købt en kæmpe lejlighed
Renée Toft Simonsen og gemalen Thomas Helmig har købt en kæmpe lejlighed
 Foto: All Over

For tre måneder siden begyndte skilsmisserygterne at svirre, da Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen satte deres kæmpe villa i Risskov ved Aarhus til salg.

Parret afviste dog rygterne og bedyrede, at de bare ville flytte i lejlighed. Selvom huset, der er sat til salg for næsten 16 millioner, endnu ikke er solgt, har Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen alligevel vovet at købe en enorm lejlighed i millionklassen.

Læs også: Thomas og Renée: Derfor sælger vi huset

Ifølge ekstrabladet.dk har parret givet omkring syv millioner for en penthouse lejlighed, der ligger i hjertet af Aarhus.

Lejligheden er en anelse større end deres nuværende hus, nemlig 312 kvadratmeter. Parret har dog ingen planer om at flytte ind inden for den nærmeste fremtid.

Læs også: Thomas Helmigs kone: Klog på samlejer

- Vi flytter ikke derind foreløbig. Vi skal lige se, hvad der sker, siger Renée Toft Simonsen til Ekstra Bladet.

Hun vil dog ikke afsløre, hvad der så skal ske med deres nyerhvervelse indtil de kommer af med deres nuværende hus.





Sponsoreret indhold