Thomas og Pernille: Klar til flere priser

De er helt vilde med danskerne i Berlin. Når det gælder film.
I årenes løb har danske instruktører og skuespillere gang på gang taget sølv- eller guldbjørne med hjem.
Og i år er danskerne for alvor i vælten.
I hovedkonkurrencen ved Berlinalen, hvor i alt 26 film kæmper om priserne, er Danmark for første gang repræsenteret med 2 film.
Festivalens ledelse har udtaget Thomas Vinterbergs "Submarino" og Pernille Fischer Christensens "En familie" til hovedkonkurrencen.
Derudover er Birger Larsens "Superbror" nomineret i børne- og ungdomskategorien, og Danmark har også 4 kortfilm med i konkurrencerne.
Blandt dem, der skal være med til at bedømme filmene, er for første gang stjernen fra Bridget Jones-filmene, Renée Zellweger. Ud over Zellweger består juryen af blandt andre skuespillerinderne Yu Nan og Cornelia Froboess fra henholdsvis Kina og Tyskland.
Festivalen holdes i dagene 11. - 21. februar og fejrer i år 60-års jubilæum.